Den superstærke ydeevne og anvendelse af film med høj barriere

Plastfilms barriereegenskaber refererer til plastemballagematerialers evne til at forhindre småmolekylære gasser såsom oxygen, kuldioxid, nitrogen, vanddamp, duft og andre organiske opløsningsmiddeldampe i at passere igennem.

Den indikator, der bruges til at angive størrelsen af ​​plastbarrierekapaciteten, er transmittans. Volumen eller vægt af små molekyle stoffer, der kan passere gennem en vis tykkelse af plastprodukter under bestemte tryk, temperatur og fugtighedsforhold pr. tidsenhed og pr. arealenhed.
Jo lavere transmittans materialet har, desto højere er dets barriereevne.

Tilstedeværelsen af ​​ilt er den vigtigste faktor, der fører til et fald i kvaliteten af ​​langt de fleste fødevarer.
Den negative indvirkning af ilt på fødevarekvaliteten er mangefacetteret:
Ilt forårsager oxidation af fedtstoffer og olier i fødevarer, hvilket resulterer i produktion af peroxider. Dette forårsager ikke kun tab af næringsstoffer, men frigiver også lugte og endda giftige stoffer.
Ilt kan fremskynde oxidation og brunfarvning af mad, hvilket fører til oxidation af pigmenter og får mad til at blive mørkere og miste sin oprindelige lyse farve.
Ilt giver grobund for mikroorganismer i fødevarer, hvilket fremskynder processen med fødevarefordærvelse.

De almindeligt anvendte barrierematerialer i Kina omfatter nu aluminiumsfolie, PVA, EVOH, PVDC, PEN, PA, PET osv. De mest almindeligt anvendte højbarrierematerialer er PVDC og EVOH, mens PA og PET har lignende barriereegenskaber og tilhører medium barrierematerialer.